Dronningborg

Dronningholm

I en tidligere vig på sydsiden af Arresø Iigger Dronningholm Voldsted.

ccccccccccccccccccccc


Dronningholm
1205-1400	Kregrne sogn var i tidligere tid mindre end nu, idet byen Avderød hørte til Vinderød sogn, og i denne bys nærhed (på den nuværende Dunkebakke) lå slottet Dronningholm.	1205-1241	Slottet Dronningholm skal være bygget af Valdemar Sejrs til ære for dronning Dagmar.
		1342-1356	Valdemar Atterdag forlenede 1342 Albrekt Moltke med Dronningholm.
		1356-1375	1356 nævnes »Johannes de Drotningholm«.
		1375-1380	1375 forlenedes Hennike Preen og fru Beke, hr. Jens Smegers efterleverske, med slottet for livstid,
		1380-1388	De solgte dog allerede 1380 alle deres rettigheder til Henning Podebusk (død ca. 1388).
		1388-1397	Hans søn Predbjørn Podebusk skødede 1397 slottet til kronen.
		1397-1400	Dronning Margrete fik også biskop Peder af Roskilde til 1401 at oplade al sin rettighed i det gods, Iver og Palne Iversen i Dronningholm havde solgt til ham.
1400-1413	1400 skrev hr. Niels Ovesen (Jernskæg) sig til Dronningholm.
1413-1457	Fra 1413 skriver sønnen hr. Anders Nielsen sig til Dronningholm. Han fik 1426 af sin broder hr. Jens Grim i sin og sin hustrus levetid brugen af al den del Dronningholm, som Jens havde arvet efter deres moder og søskende.
1457-1466	Fru Cecilie Nielsdatter, søster til de to brødre, skrev sig 1457-1466 af Dronningholm.
1466-1564	I den følgende tid kom Dronningholm atter til kronen. Og sådan forblev det, indtil lenet i 1540-erne lagdes under Københavns len, fra 1564 under Frederiksborg. 1557 blev der taget sten og tømmer fra et forfaldent hus på Dronningholm .	1481-1485	1481 nævnes Didrik Jensen (Quitzow) som lensmand på slottet.
		1485-1494	Senere havde fru Birgitt Olufsdatter (Thott) 1485 Dronningholm, som hun 1492 oplod til kronen fra 1494 at regne.
		1494-1505	Uvist hvem der var lensmamd i denne periode.
		1505-1520	Af senere lensmænd kendes Åge Andersen (Thott}. Han døde 1520.
		1520-1523	Ærkebiskop af Uppsala Gustav Trolle nævnes som siddende på lenet 1523. Han havde lenet frit.
		1523-1524	Den borgerlige Tile Gisler er lensmand. Han havde lent frit på livstid, måtte afgive halvdelen og afstod det hele 1524.
		1524-1525	Ærkebiskop af Uppsala Gustav Trolle nævnes atter som siddende på lenet 1525. Han havde atter lenet frit.
		1525-1526	Claus Eriksen Ravensberg er lensmand 1525-1526. Også han havde lenet frit.
		1526-1534	Derefter er det Johan Bjørn (død 1534). Også han havde lent frit på livstid.
		1534-1538	Han efterfølges af den senere kansler Johan Friis (indtil 1538).
		1538-1539	Tyskeren Jørgen Klingenbeck (fra Memel i Baltikum, en af Christian III's lejesoldater) sidder på lenet efter Friis. Han har lenet frit på livstid.
		1539-1544	Og Anders Bille bliver så den sidste lensmand.

Voldstedet består af en nærmest polygonal borgbanke, der i sin tid har været omflydt af vand og som fra syd til nord måler ca. 58 m og fra øst til vest ca. 80 m. Mod syd, øst og vest findes desuden en void, skilt fra borghanken ved en voldgrav. På selve borgbanken er der i det nordøstre hjørne fremdraget betydelige rester af østfløjen, borgens hovedbygning eller palatium, som har været en smuk romansk munkestensbygning på 7 fag. På midten af denne bygnings østfacade Iigger funclamentet af et firkantct tårn, oprindeligt et porttårn. Vejen fra borggården førte ud gennem østfløjens midterste portfag, videre gennem porttårnet, over voldgraven ud til ladegården på området øst for voldstedet. Et firkantet flanketårn ved nordøsthjørnet er ikke i forbandt med hovedbygningen og må derfor anses for at være en smule yngre end denne. I løbet af middelalderen skete der forskellige forandringer ved bygningen. Således blev porten i tårnet tilmuret, og i portrummet blev der indrettet en bageovn. Den smalle nordfløj, der slutter sig til østfløjen, består i virkeligheden af 4 forskellige bygninger, hvoraf kun de to hører med til det oprindelige anlæg, nemlig i den veslige ende et rektangulært hus, hvis kælder har været overhvælvet med to fag hvælvinger, samt et kvadratisk tårn mellem denne rektangulære bygning og østfløjen. Oprindeligt har alle tre bygninger kun været forbundet af en ringmur mod nord. Senere i middelalderen blev der mod syd, svarende til ringmuren i nord, bygget mure mellem de adskilte bygninger, således at der opstod en samlet nordfløj, hvor køkkenet har haft sin plads. Mod vest på borgbanken fandtes svage spor af borgens egentlige hovedtårn, der har været 8-kantet med en udvendig diameter paa ca. 12 m. Det er muligt, at borgen også fra vest har haft en adgangsvej, som da har ladet sig forsvare fra dette tårn.